Forord

Til fester, er reaktionen når jeg fortæller at jeg udvikler fri software ikke længere bare et stift blik ud i rummet. "Åh, ja, open source—ligesom Linux?" siger de. Jeg nikker ivrigt. "Ja, præcis! Det er det jeg beskæftiger mig med." Det er rart ikke at være komplet på kanten(!) mere. Før i tiden var det næste spørgsmål normalt rimeligt forudsigeligt: "Hvordan tjener du penge på det?". Som svar, ville jeg så kort ridse økonomien omkring open source op: at der er visse organisationer hvis interesse det er at noget bestemt software eksisterer, men at de ikke nødvendigvis behøver at sælge kopier af det, men bare vil være sikker på at softwaren er tilgængelig og bliver vedligeholdt, mere som værktøj end som en handelsvare.

På det sidste, har det næste spørgsmål dog ikke altid været om penge. Forretningsmetoden(!) for open source software^[1] er ikke længere så mystisk, og mange ikke-programmører forstår, —eller er i det mindste ikke overaskede over—at der er folk der arbejder med det på fuld tid. Istedet er spørgsmålet jeg hører mere og mere "Okay, hvordan virker det så?"

Jeg havde ikke et tilfredsstillende svar klar, og jo mere jeg forsøgte at finde et, jo mere måtte jeg indse hvor komplekst emnet virkelig er. At drive et frit software projekt er ikke det samme som at drive en forretning (forestil dig konstant at skulle forhandle om dit produkts indhold med en gruppe frivillige, hvoraf de fleste er nogen du aldrig har mødt!). Af forskellige årsager er det heller ikke præcis som at drive en traditionel ikke-for-profit(!) forening, eller en statsadministration(!). Det har lighedspunkter med alle disse, men jeg er lige så langsomt kommet til den konklusion at fri software er sui generis. Der er mange ting det kan sammenlignes med, men ingen det kan ikke sidestilles helt med. Selv antagelsen at et fri software projekt kan "drives" er lidt af en tilsnigelse. Et frit software projekt kan startes , og det kan påvirkes af interesserede parter, ofte temmelig stærkt. Men projektets værdier kan ikke skifte ejerskab til en enkelt ejer, og så længe der er folk et eller andet sted —et hvilket som helst sted—som er interesserede i at fortsætte det, kan det ikke lukkes af en enkelt part. Enhver har uendelig magt; enhver har ingen magt. Det giver en interessant dynamik.

Derfor ønskede jeg at skrive denne bog. Fri software projekter har udviklet en (distinct culture) unik kultur(!), et ethos(!) hvori friheden til at få software til at gøre præcis hvad man vil en en central tese(!), og dog er resultatet af denne frihed ikke en spredning af individer der arbejder i hver deres retning med koden, men entusiastisk samarbejde. Ja, blot kompetencen i samarbejde i sig selv, er en af de mest værdsatte evner indenfor fri software. At styre disse projekter er at kaste sig ud i en slags hypertrofi^[2]-ramt samarbejde, hvor ens evne til, ikke blot at arbejde med andre, men også at finde på nye måder at arbejde sammen, kan resultere i betydelige fordele for softwaren. Denne bog forsøger at beskrive teknikker hvormed dette kan gøres. Den er på ingen måder komplet, men den er i det mindste en begyndelse.

God fri software er et værdigt mål i sig selv, og jeg håber at læsere som søger efter måder at opnå det på, vil blive tilfreds med hvad de finder her. Men udover det, håber jeg også at kunne viderebringe noget af den rene glæde det bringer at arbejde med et motiveret hold af open source udviklere, og af at interagere med brugere på den herligt direkte måde som open source tilskynder. At deltage i et successfuldt fri software projekt er sjovt, og det er i sidste ende præcis det der holder hele systemet kørende.