Denne bog tog fire gange længere tid at skrive end jeg troede, og det meste af den tid føltes det som om jeg havde et større klavermøbel svævende over hovedet hvorend jeg bevægede mig. Uden hjælpen fra mange mennesker, ville jeg ikke have været i stand til at færdiggøre den, og stadig være ved mine sansers fulde fem.

Andy Oram, min redaktør hos O'Reilly, var en forfatters drøm. Bortset fra hans intime kendskab til området (han foreslog mange af emnerne), har han den sjældne egenskab at kunne gennemskue hvad man gerne ville have sagt, og hjælpe en til at finde den rette måde at sige det på. Det har været en ære at arbejde med ham. Tak skal også gå til Chuck Toporek for at styre mig i Andys retning da jeg kun havde ideen til bogen.

Brian Fitzpatrick læste korrektur på næsten alt materialet mens jeg skrev, hvilket ikke bare gjorde bogen bedre, men holdt mig i gang med at skrive når jeg ønskede at være alle andre steder end foran computeren. Ben Collins-Sussman og Mike Pilato fulgte også bogens fremskridt, og var altid villige til at diskutere—nogen gange længe—det emne jeg nu lige forsøgte at dække den uge. De lagde også mærke til det når jeg gik ned i tempo, og stak forsigtigt til mig når det var nødvendigt. Tak gutter.

Biella Coleman skrev hendes disputats samtidigt med at jeg skrev denne bog. Hun ved hvad det betyder at sætte sig ned hver dag for at skrive, og var et inspirerende eksempel såvel som et sympatisk øre. Hendes fascinerende antropologiske indgansvinkel til fri software bevægelsen, gav både ideer og referencer som jeg kunne bruge i bogen. Alex Golub—endnu en antropolog med en fod indenfori fri software verdenen, som også færdiggjorde hans disputats samtidigt—gav en ekseptionel støtte tidligt i forløbet, hvilket var en stor hjælp.

Det lykkedes Micah Anderson at fremstå upåvirket af hans eget skrive-job, hvilket var inspirerende på en sådan lidt syg, misundelses-skabende måde, men han var altid klar med venskab, samtale og (ved mindst en lejlighed) teknisk support. Tak Micah!

Jon Trowbridge og Sander Striker bidrog med både opmuntring og konkret hjælp—deres brede erfaringsgrundlag indenfor fri software gav materiale jeg ikke kunne have fået på andre måder.

Tak til Greg Stein, ikke kun for venskab og vel-placeret opmuntring, men for at vise Subversion projektet, hvor vigtigt regelmæssige kode gennemgange er i opbygningen af et programmerings-fællesskab. Tak skal også gå til Brian Behlendorf, som taktfuldt fik vigtigheden af at diskussioner skulle foregå offentligt trommet ind i vores hoveder. Jeg håber det princip er afspejlet gennem hele bogen.

Tak til Benjamin "Mako" Hill og Seth Schoen, for adskillige samtaler om fri software og dets politikker. Til Zack Urlocker og Louis Suarez-Potts for at tage tid ud af deres travle kalendre for at blive interviewet. Til Shane på Slashcode listen for at tillade mig at citere hans meddelelse, og til Haggen So for hans enormt hjælpsomme sammenligning af canned hosting(!) sider.

Tak til Alla Dekhtyar, Polina, og Sonya for deres unflagging(!) og tålmodige opmuntring. Jeg er meget glad for at jeg ikke længere er nødt til at afslutte (eller rettere, forsøge uden held at afslutte) vores aftener tidligt for at gå hjem og arbejde på "Bogen".

Tak til Jack Repenning for venskab, samtale, og for stædigt at nægte at acceptere en nem forkert analyse, når der er en svær men rigtig tilgængelig. Jeg håber at noget af hans store erfaring med software- udvikling og software-industrien er smittet af på denne bog.

CollabNet was exceptionally generous in allowing me a flexible schedule to write, and didn't complain when it went on far longer than originally planned. I don't know all the intricacies of how management arrives at such decisions, but I suspect Sandhya Klute, and later Mahesh Murthy, had something to do with it—my thanks to them both.

The entire Subversion development team has been an inspiration for the past five years, and much of what is in this book I learned from working with them. I won't thank them all by name here, because there are too many, but I implore any reader who runs into a Subversion committer to immediately buy that committer the drink of his choice—I certainly plan to.

Many times I ranted to Rachel Scollon about the state of the book; she was always willing to listen, and somehow managed to make the problems seem smaller than before we talked. That helped a lot—thanks.

Thanks (again) to Noel Taylor, who must surely have wondered why I wanted to write another book given how much I complained the last time, but whose friendship and leadership of Golosá helped keep music and good fellowship in my life even in the busiest times. Thanks also to Matthew Dean and Dorothea Samtleben, friends and long-suffering musical partners, who were very understanding as my excuses for not practicing piled up. Megan Jennings was constantly supportive, and genuinely interested in the topic even though it was unfamiliar to her—a great tonic for an insecure writer. Thanks, pal!

I had four knowledgeable and diligent reviewers for this book: Yoav Shapira, Andrew Stellman, Davanum Srinivas, and Ben Hyde. If I had been able to incorporate all of their excellent suggestions, this would be a better book. As it was, time constraints forced me to pick and choose, but the improvements were still significant. Any errors that remain are entirely my own.

My parents, Frances and Henry, were wonderfully supportive as always, and as this book is less technical than the previous one, I hope they'll find it somewhat more readable.

Finally, I would like to thank the dedicatees, Karen Underhill and Jim Blandy. Karen's friendship and understanding have meant everything to me, not only during the writing of this book but for the last seven years. I simply would not have finished without her help. Likewise for Jim, a true friend and a hacker's hacker, who first taught me about free software, much as a bird might teach an airplane about flying.